Park & Ride - Gå til forsiden

Hvad er Park & Ride?

Er du træt af dyr parkering eller trafikpropper i centrum af København? Har du brug for at parkere din bil, imens du er i Tivoli eller skal flyve til Mallorca? Så er Park & Ride lige noget for dig.

Park & Ride kombinerer billig parkering og ubegrænset transport med metro, tog og bus i København (zonerne 1-4). Det betyder, at du kan parkere din bil på en af vores parkeringsområder og tage offentligt transport videre.

Løsningen er ideel for dig, som skal på tur i København, eller dig som skal med flyet videre – og så slipper du endda for den dyre lufthavnsparkering. Med Park & Ride kan du nemlig parkere fra 45 kr. inkl. mobilbillet til offentlig transport pr. dag.

Under fanen parkeringsområder, kan du danne dig et overblik over, hvilke parkeringsområder du kan vælge. Alle vores parkeringsområder ligger i nærheden af en metrostation eller en S-togsstation. Du kan derfor nemt komme ind til byen eller ud til lufthavnen.

Hvordan fungerer Park & Ride?

Park & Ride er meget simpelt. Du skal naturligvis først parkere din bil på det parkeringsområde, som du har betalt for. Vær opmærksom på, at du parkerer det korrekte sted. Din Park & Ride billet gælder udelukkende til det parkeringsområde, som du har valgt.

Efter at du har parkeret din bil, skal du lægge p-billetten i bilens forrude. Husk at tjekke om billetten ligger synligt. Herefter kan du tage offentlig transport videre. Hvis der er kontrol på offentlig transport, er det din mobilbillet du skal vise og ikke din Park & Ride p-billet.

Park & Ride p-billetten og mobilbilletten til transport skal bestilles på forhånd. Mobilbilletten gælder i 24 timer på startdatoen og evt. slutdatoen, hvis dette tilvælges. For at benytte Park & Ride priserne til parkering, skal der mindst tilkøbes én mobilbillet. Du kan købe vores Park & Ride løsning lige her.

Vær opmærksom på, at mobilbilletterne kun kan tilsendes til danske telefonnumre.

FAQ

Er jeg garanteret en ledig p-plads, når jeg ankommer?

Vi kan desværre ikke garantere, at der er en ledig plads, når man ankommer.

Det kan hænde, at parkanter vælger at parkere på vores parkeringsområder uden gyldig p-billet. Disse vil selvfølgelig modtage en kontrolafgift, men dette ændrer ikke på det faktum, at de samtidig optager pladsen for en anden med gyldig p-billet.

Skulle det forekomme, at der ikke er en ledig plads, skal man straks kontakte os. Vi vil herefter sende en vagt ud på parkeringsområdet for at tjekke, om der er en ledig plads. Der er mulighed for refundering, hvis en af vores vagter kan bekræfte, at parkeringsområdet var fuldt optaget. I mellemtiden må man dog finde en ny parkeringsplads og betale fuld pris på dette.

Hvor langt må jeg køre med offentlig transport?

Mobilbilletterne gælder indenfor zonerne 1-4. Alle metrostationerne er placeret indenfor zonerne 1-4.

S-togene og busserne kører dog også til zoner uden for zonerne 1-4. Vær derfor opmærksom på dette, inden du stiger på bussen eller toget.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan finde parkeringsområdet?

Vi anbefaler, at man grundigt læser vores guides, inden man tager afsted, så man er sikker på, at man kan finde parkeringsområdet.

Man er også velkommen til at kontakte vores kundeservice, hvis man er i tvivl. Vores kundeservice har dog kun åbent mellem 8 til 16 i hverdagene, og der kan forekomme ventetid. Vi står desværre ikke til rådighed om aftenen, natten eller i weekenderne. Vi anbefaler derfor, at man tager kontakt til os i god tid.

Hvad gør jeg hvis, mit fly er forsinket og min p-billet udløber, inden jeg når tilbage?

Vi forlænger gerne din p-billet, hvis du har dokumentation fra dit flyselskab om, at dit fly er forsinket til det punkt, hvor du ikke kan nå tilbage til din bil, inden p-billetten udløber. Du skal dog sende os en e-mail eller lægge en besked på vores telefonsvarer hurtigst muligt, inden p-billetten udløber, så vi er opmærksomme på dette.

Hvor længe gælder min mobilbillet?

Mobilbilletten er gyldig i 24 timer, fra du modtager den. Der er derfor rig mulighed for at opleve en masse forskellige steder i København, efter du har parkeret bilen. Vær opmærksom på, at mobilbilletterne kun kan sendes til danske telefonnumre.

Park & Ride
Valhøjs Allé 174-176
2610 Rødovre

CVR nr. 2739 6682

    

Tlf. +45 7025 2696
kontakt@parknride.dk

Mandag - Torsdag: 08.30 - 16.00
Fredag: 08.30 - 15.30
Lør-, søn- & helligdage: lukket

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.     |    +45 7025 2696
Copyright © 2014 Park & Ride
I samarbejde med Hype Media